3.1 Phillip Lim ss11

Agnes – en dyr, men dejlig dame

Min søster er på besøg fra Odense, så jeg fik lokket hende og min anden, herboende søster med i Agnes Cupcakes, så de kunne se what all the fuzz was about. Jeg fik også cupcakes fra Agnes tidligere på ugen – håber ikke, det bliver en dårlig vane 😉 En del af jer har også bedt mig om at give Agnes Cupcakes et par ord med på vejen, så here goes

Jeg er måske ikke den helt rette person til at forholde sig kritisk til kage… Elsker, elsker kage og betaler gerne lidt ekstra for at få noget unikt og vellavet. Jeg hoster uden at blinke 26,50 kr. op for en fastelavnsbolle i Lagkagehuset, når jeg er i Paris betaler jeg gerne 110 kr. for en æske med 8 macarons fra Ladurée, og jeg er også villig til at give 30 kr. for en cupcake fra Agnes.

Kagerne fra Agnes Cupcakes fås i et væld af smagsvarianter, så der er helt sikkert noget for din smag, hvad enten du er til chokolade, diverse bær, lakrids, citron, banan, pebermynte, karamel. Konceptet er så kløgtigt udtænkt, at der er bestemte smagsvarianter på udvalgte dage, så man bliver jo nødt til at komme igen en anden dag, hvis man vil smage en bestemt cupcake. Du kan se kalenderen over smagsvarianter her.

Udover at være usandsynligt flotte at se på, når kagerne ligger på display i forretningen, så er de også utroligt velsmagende, lette, luftige og fugtige. Jeg synes ofte, at cupcakes kan være lidt tørre i krummen, og glasuren kan være lidt fed og tung i det – men det er de i hvert fald ikke hos Agnes. Køber man en banan cupcake, så smager den lige tilpas af banan. Det samme kan siges om dem med ingefær eller chokolade.

Priserne for den hypede kage er lige steget, så nu skal man af med 30 kr. for én, 110 kr. for 4 stk., 175 kr. for en æske med 6 og 300 kr. for et dusin. Det er dyrt, ja – og om man er villig til at betale prisen er en subjektiv vurdering og et spørgsmål om prioritering. Min fynske lillesøster kunne aldrig finde på at betale 30 kr. for en kage, mens hun gerne giver samme pris for en pakke smøger. Jeg kunne aldrig drømme om at købe cigaretter, men forkæler i stedet mig selv med en kage… Så forskellige er vi, og det skal vi have lov til at være 😉

En sidste ting, jeg vil nævne om Agnes Cupcakes, er det flotte interiør, design og koncept, der ligger bag. Der er jeg nok farvet af, at hr. kæreste er i praktik hos det firma, der bl.a. har indrettet forretningen og designet de fine æsker, som cupcakesene kommer i. Når det kommer til cupcakes, kunne man nemt kamme over i pink, flæser og alskens girlyness. Derfor synes jeg, at det er forfriskende, at designet er holdt enkelt i metal, træ og beton. Æsken er også lavet, så man nemt kan transportere kagerne uden, at de splatter ud.

Det var vist ordene om Agnes Cupcakes fra min side… Hvis I har haft fornøjelsen af at smage kagerne, må I meget gerne smide en kommentar med jeres mening 🙂

27 kommentarer

  • Mira

    Hej Maria
    Fint indlæg om Cupcakes….LOVE LOVE LOVE them as well…
    ang. selve AC – layout, koncept etc. så troede jeg faktisk, at de ‘bare’ havde lavet en tro kopi af det amerikanske selskab Sprinkles?

    http://www.sprinkles.com/flavors.html

    Men det er måske bare mig?

    Ang. din argumentation for de 30 kr for en kage vs. en pakke smøger – den gik lige ind;) Hvem vil ikke hellere forkæle sig selv og sin krop med gode råvarer og god smag end usund røg og dårlig cigaret smag/ånde;)

    Personligt er jeg vild med Italian Almond og Kids;) Men har ikke smagt mere end seks forskellige – so far;) Lakrids var faktisk også god;)

    xoxo
    mira

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • maria

      Jo, kalender-konceptet er det samme 🙂 Det er mere design-konceptet, jeg henviser til – det synes jeg er ret fedt!
      /Maria

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Jeg har hørt at der på et tidspunkt skulle komme nogen ‘mini’. Ved du hvornår de kommer? Synes de andre ser så utrolig store ud 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • maria

      Ja, der kommer mini cupcakes, men hvornår de kommer, ved jeg ikke… De skal i hvert fald lige have designet og produceret æskerne 🙂
      /Maria

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nanna Elming Nielsen

    Hej!
    Er også selv helt pjattet med Agnes Cupcakes. Min veninde fik lokket mig med derind en dag, og siden får jeg altid craves når jeg går forbi butikken. En dyr, men vanvittig velsmagende synd 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • maria

      Årh ja! De er så lækre! Jeg bliver i hvert fald heller ikke svær at lokke derind 😉
      /Maria

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helt enig i din ros af Agnes kager 🙂 selvom mange mener at det er dyrt, synes jeg også at de er det hele værd 😉 De gange jeg har været forbi, har der været super travlt, på trods af dette, har pigerne været søde og behjælpelige til at svare på spørgsmål om de mange lækre kager. Et stort plus i min verden 🙂
    God lørdag 🙂
    Christina
    http://Www.theimpressionista.com

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • maria

      Ja, de gange jeg har været derinde, har der været godt gang i biksen… Om det er hype eller noget ved snakken er nok for tidligt at sige… Jeg håber, det er det sidste!
      /Maria

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det lyder som en god anmeldelse. Må se at få prøvet dem snart. Jeg har også for nylig givet min mening om nogle kager fra et populært bageri – om ikke andet så i London – nemlig the hummingbird bakery. Hvis du skulle være bare lidt intri kan du se den her http://byjenni.blogspot.com/2011/01/hummingbird-bakery.html
    Jeg tænkte at Agnes måske havde lidt samme status i DK og Magnolia samme i NY men jeg har ikke smagt fra nogen af de 2 steder, så det er jo lidt svært at udtale mig om, når smag og behag er forskellig. Nå men jeg må jo bare til den, og få smagt dem fra Agnes en dag 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • maria

      Du har ret i og med at de er fancy cupcake-butikker 😉
      /Maria

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg var i København for et par uger siden, hvor min kæreste og jeg købte 4 cupcakes med hjem til deling. Jeg må sige, jeg var meget positivt overrasket! Jeg synes, de er super lækre i konsistensen, gode i smagen (ikke for meget, ikke for lidt) og tilpas tunge, så man virkelig synes, man får noget for pengene 🙂
    Så Agnes har i hvert fald to fans her i Vestjylland – min kæreste var nemlig også helt vild med dem, selvom han ellers ikke er så meget til kage.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • maria

      Min hr. kæreste er også glade for dem – men han er lige så glad for kage som mig. Heldigvis!
      /Maria

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Årh den med karamel på toppen ser god ud! Den må jeg vist smage næste gang jeg kommer forbi. Min kæreste var ikke vild med dem, han synes de var for meget og kunne ikke lide frostingen. Skøre mand :b

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • maria

      Den med karamel er også fantastisk! Omend lidt klistret 😉 Og så er der jo bare flere cupcakes til dig 😉
      /Maria

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • True :p selvom jeg er en slikmund plejer jeg dog at dele dem og spise dem én kage af to omgange, ellers bliver det alligevel for kvalmt :b

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • M

    Mmmmh… Det er nogle gode sager de har hos Agnes!
    Jeg smagte dem sidste år til et Costume+Mulberry event i forbindelse med CFW, men har ikke spist dem siden – det er en dyr fornøjelse 🙂

    /M
    http://worldofwhimsywonders.blogspot.com/

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • maria

      Tjo, en enkelt en vælter vel ikke budgettet 😉
      /Maria

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg synes faktisk dit argument med cigaretterne er rigtig godt, det vil jeg selv bruge, når nogen kigger mystisk på mig og min Agnes kage 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Wibe

    Heii Maria. Jeg ved at det er lidt udenfor kategori at spørge om, men har du selv prøvet at bage macarons? Jeg skal nemlig prøve det på fredag, med en veninde. Så hvis du har, har du så nogle gode tips?
    xoxo – Vibe

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne-Sophie

    De ser godt nok lækre ud 🙂 har tit overvejet at prøve dem, men de ligger jo liige ved siden af Raw42, der har fantastiske kager – med lidt bedre samvittighed 😉
    Er råvarerne virkelig nice hos Agnes, eller hvordan ser det ud?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • maria

      Jeg er ingen ekspert, men det smager som om, de bruger gode råvarer – måske ikke helt så sundt som Raw42 😉
      /Maria

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Plump og fra provinsen på SU

    Sooo 2010.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • maria

      Tjo, men heldigvis smager de stadig godt i 2011 😉
      /Maria

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • […] forbindelse med mit indlæg om Agnes Cupcakes spurgte nogle af jer ind til, om jeg vidste, hvornår deres mini cupcakes blev lanceret. Det blev […]

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • […] meget til at se Torvehallerne for Agnes Cupcakes – som jeg elsker, hvilket I jo kan læse HER – har åbnet en filial der, og samtidig har Agnes’ søster – Lauras Bakery […]

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

3.1 Phillip Lim ss11