Seneste køb
En masse higstreet goodies! Trippede over på Fisketorvet efter job – det er lidt farligt, at det ligger på vej hjem fra arbejde! Udsalget er kommet op på de gode procenter, så hapsede nogle fine sager med hjem – især sommerlige prints var et hit hos mig på shoppingturen 🙂
De sorte bukser med blomsterprint fra Topshop har jeg set på Funda, og jeg slog til, da jeg fandt dem på udsalg. Den lilla bikini med flamingoprint fra H&M kan I måske genkende, for jeg har den også i lys pink, jeg mindes ikke at have set denne i forretningen, men da den nu hang der til halv pris, blev den nødt til at komme med hjem 🙂 Sandalerne er også fra H&M – dog ikke på udsalg – men de er så fine: Perfekte til solbrune ben. Og så er mine sandaler fra H&M faktisk dem jeg går allermest med – mine sommertæer er åbenbart meget glade for dem! For tiden er jeg besat af farverige armbånd, så der røg også lige et bundt fra H&M til en 10’er med.
Så var der et par sokker med billeprint i Monki til halv pris, og blusen hang også dér i Monki med Peter Pan-krave og aftagelig pussy bow – en rigtig Maria-skjorte 🙂 Det var en ny vare, så ikke nogle procenter. Sidste ting blev en lille pakke renseservietter fra H&M, som matcher til min bananbikini, perfekt at have med i tasken!
Jeg vil prøve at vise de fleste ting in action, når jeg får taget tingene i brug. Nu når jeg tænker over det, så er det sjældent, at jeg laver sådan nogle deciderede seneste køb-indlæg… Det er ikke fordi, jeg ikke shopper – for det ved I jo, at jeg gør 😉 – men jeg synes personligt, det er rart at se tingene på i stedet for, at de bare ligger foldet sammen… Eh, og så vil jeg nok heller ikke helt stå ved, hvor meget jeg egentlig shopper, så det er nok derfor, jeg skåner mig selv for et reality check aka seneste køb-indlæg 😉
Hvad synes I: Er I til seneste køb-indlæg, eller vil I helst se tingene på?
Sikke nogle fine sko! Jeg kiggede lige forbi min lokale H&M her i USA, men de havde dem desværre ikke! Øv